§ 15 - Indspark
Der dømmes indspark til det hold, som ikke sidst rørte bolden, når hele bolden har passeret sidelinjen, enten i luften eller på gulvet, eller hvis bolden rammer loftet, medens den er i spil.
Der kan ikke scores direkte på indspark:
• Hvis bolden går i modspillernes mål, dømmes målkast.
• Hvis bolden går i kasterens mål, dømmes hjørnespark.
1. Procedure
I det øjeblik bolden spilles:
• I det øjeblik bolden sættes i spil, må kun sparkeren være udenfor banen (medmindre andet er bestemt i FUTSAL loven).
• Skal bolden ligge stille på sidelinjen og på det sted hvor bolden passerede sidelinjen, eller nærmest det sted hvor bolden ramte loftet.
• Alle modspillere skal være mindst 5 meter fra det sted på sidelinjen hvor indsparket tages.
Bolden er i spil, når den er sparket og klart har bevæget sig.
Bolden skal sættes i spil inden for 4 sekunder, når holdet er klar til dette, eller efter at dommeren har signaleret, at holdet skal sætte bolden i spil.
Hvis bolden, efter at have være sat korrekt i spil, går ud over en af sidelinjerne, uden at røre nogen spiller tildeles det modsatte hold et indspark fra det punkt hvor bolden forlod banen.
Hvis en spiller ved udførelsen af et korrekt indspark, forsætligt sparker bolden ind på en modspiller for at kunne spille den igen, og dette ikke sker på en satset eller hensynsløs måde eller med unødig stor kraft, lader dommeren spillet fortsætte.
Sparkeren må ikke røre bolden igen, før den er rørt af en anden spiller.
2. Overtrædelser/straffebestemmelser
Hvis en spiller rører bolden igen, efter at bolden er i spil, men før den har rørt en anden spiller, dømmes indirekte frispark. Hvis sparkeren begår en hands-forseelse:
• Dømmes direkte frispark
• Dømmes straffespark, hvis forseelsen blev begået i kasterens straffesparksfelt, med mindre det var målmanden, der sparkede I så fald dømmes indirekte frispark.
En modspiller, som usportsligt distraherer eller er til gene for sparkeren (herunder at være mindre end 5 meter fra det sted, hvor indsparket skal tages), skal advares for usportslig opførsel. Hvis indsparket er udført, dømmes indirekte frispark.
Hvis en medspiller til sparkeren er uden for banen for at distrahere eller er til gene for modspillerne, - eller for at indtage en fordelagtig position, når bolden sparkes ind, tildeles det modsatte hold et indspark og den skyldige spiller advares.
For enhver anden overtrædelse af denne paragraf, herunder om indsparket tages indenfor 4 sekunder, eller en medspiller til sparkeren er udenfor banen når indsparket tages, som bliver begået af det hold som tager indsparket, dømmes indspark til det modsatte hold.
Futsalloven 24/25