Kontrolløruddannelse
Bliv uddannet autoriseret kontrollør på 2 dage, med personligt idrætskontrollørkort. For at kunne fungere og arbejde som kontrollør på de danske fodboldstadions, i Superligaen, 1. Division, 2. Division og 3. Division, skal man have gennemgået kontrolløruddannelsen og bestået test.
Uddannelsen er en del af bekendtgørelsen Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som trådte i kraft i 2008.
Kontrolløruddannelsen består af 4 moduler med emner som stadionsikkerhed, kontrollørens opgaver, love og regler samt publikumshåndtering. Derudover vil kursisten i slutningen af uddannelsen få udleveret en test, som skal bestås for at kunne tilgå sit uddannelsesbevis.
Uddannelsen tager 20 timer og forløber over lørdag og søndag:
– Lørdag 08:00 – 18:00
– Søndag 08:00 – 18:00